Tirsdag den 5. december havde Aktive kvinder deres sidste arrangement i 2017: juleturen, som i år gik til Neder Kærsholm gods.
De 98 damer mødte op på rutebilstationen og vore to busser blev hurtigt fyldt op, så vi kunne køre kl. 12.
Vi kørte rask ned igennem landet til Viborg, videre mod Kjellerup til Neder Kærsholm gods, der ligger i dejlige omgivelser og var rigtig smukt pyntet op til jul, såvel ude som inde.
Vi blev delt op i to hold, det ene hold fik kaffe og et dejligt stykke kage, det andet hold kunne i fred og ro se på den flotte juleudstilling, der er mange flotte og anderledes juleting at se på. Derpå byttede holdene og da alle havde fået kaffe fortsatte turen.
Vi kørte også i år videre til Simested kro, hvor vi igen fik en dejlig andesteg med tilbehør. Aktive kvinder var vært ved et glas vin eller en øl / vand. Til slut blev der serveret ris a la mande. Hvor der selvfølgelig også var mandelgaver. Der var bestemt ingen der derefter gik sultne i busserne. Vi var i Sæby igen kl. ca. 20.15. efter en dag med masse af snak og hygge.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul, et lyst og godt nytår, tak for jeres store opbakning på vores ture og øvrige arrangementer 2017. Vi ser frem til et godt gensyn i det nye år, hvor der den 14. januar i manegen er syng sammen med Peter Søvad.
Onsdag 22. november havde Aktive kvinder i samarbejde med Kop og Kande Sæby deres årlige arrangement.
75 damer mødte op for at se de gode tilbud. Man kunne komme fra kl. 18 - 19 samt fra kl. 19 - 20. Ved indgangen fik man udleveret en billet, hvor der var mulighed for at vinde fine præmier der var sponsoreret af Kop og Kande. De første gevinster blev udtrukket kl. 19. Til andet hold var der udtrækning kl. 20.
Aktive kvinder var vært ved sandwich kaffe og småkager. Kop og kande gav et glas hvidvin til sandwichen.
Der var gode tilbud og 20% på ikke nedsatte varer, så der var rigtig god købelyst.
Onsdag den 15. november havde Aktive kvinder en aften i det gamle musikhus, hvor man kunne få gode råd om såvel hårpleje som makeup.
Der var et lille hyggeligt selskab, hvor vi begyndte med at spise lækker mad med pålæg fra Super Brugsen dertil et glas rose`vin eller andre drikkevarer.
Jette Noes Nielsen fra "Jette din frisør kom med sit team. Der var mulighed for at få taget en hårprøve, hvor man fik oplyst om håret manglede fugt eller vitaminer. En konsulent fra Hårologi tog prøver på alle og gav gode råd.
Ved lodtrækning på indgangs billetten kunne man vinde en gratis klipning og makeup. Den første der vandt sagde nej tak, vi prøvede igen, det blev Dorthe fra bestyrelsen der vandt denne gang. Dorthe blev klippet og stylet. Jette lagde makeup på de der havde lyst - der var meget at lære - hvis man turde.
Vi fik et par handsker vi skulle sidde med i 15 minutter, derefter havde vi de blødeste hænder - som vi derefter kunne gå videre med til negle lakering, hvis det var det man havde lyst til.
Vi sluttede med kaffe og Karens hjemmebagte frugttærte. En hyggelig aften med godt humør.
Onsdag den 25. oktober holdt Aktive kvinder deres efterårsmodeshow på Hotel Viking.
Showet er i samarbejde med 14 forretninger fra såvel Sæby som Frederikshavn. Anette/v. Birgitte - Mix-it - Kjolegården - Brunø - Sanne C - Bella Donna - Mister - Skoringen - Vinther optik - Wiberg strik - J. C. Fisk/ tøj - Kalhøj - Kertehuset Frederikshavn - Spar Dame Frederikshavn - Frisør Image og Frisør Rønnow.
Der var et flot fremmøde på 145 personer, der kom for at se, hvad nyt der måtte være i efteråret. Formand Karen Drastrup bød velkommen, hvorefter der var en let anretning, som bestod af skinke, laks og hønsesalat. Kaffen og den hjemmebagte kringle blev serveret kort efter.
Selve modeshowet begyndte kl. 19. Hver forretning har 2 - 3 mannequiner på podiet af gangen, der er ialt 3 indgange. Overtøj - huer, handsker - tasker, men nok mest afslappet tøj til såvel damer som herrer. Sidste indgang var det med lidt mere festagtigt tøj. Som noget nyt havde vi fået J. C. Fisk/tøj med, det var et festligt indslag. Skoringen viste mange sko og støvler, Vinther optik viste flotte briller. Hans Ole Kalhøj guidede os godt og festligt igennem forløbet, sammen med Brunø og datter der leverede musikken
Damerne klappede mannequinerne ind til en samlet præsentation af efterårets mode.
Der var lodtrækning på indgangsbilletten, der var sponsoreret mange fine gaver, også fra forretninger der ikke deltog i modeshowet.
En festlig og inspirerende aften, hvor såvel forretningerne som konferencieren, musikken og Hotel Viking gjorde et flot stykke arbejde.
Onsdag den 11. oktober havde Aktive kvinder foredrag i musikhuset. Foredraget handlede om bedre livskvalitet. 35 damer kom for at høre hvordan man evt. kan få det bedre.
Kirsten Svendsen fra Syvsten, som er indenfor LifeWave havde fået konsulent Sina Heile til at komme og fortælle om produktet. Sina fortalte og viste lysbilleder om de forskellige plastre indenfor LifeWave. Kirsten, Henriette og Laila fortalte om den hjælp de har af produktet, dels ved smerter, søvnløshed og mange andre ting som kan drille i hverdagen.
LifeWave stammer fra Amerika. Det blev grundlagt af ingeniør David Schmidt i 2002. Produktet, som fortrinsvis er plastre, sælges i mere end 100 lande.
Plastrene indeholder organisk materiale. Kroppens infrarøde varmestråler aktiverer plastret der sender deres specifikke budskaber til kroppen.
Der er mange forskellige plastre, blandt andet:
Energy Enhancer: giver energi, udholdenhed og smidighed.
Icewave: lindre smerter, ofte på få sekunder, er effektive ved akutte og kroniske smerter.
Silent Nights: afslapper hjernen, giver bedre søvn - kan hjælpe på snorken, giver en bedre iltoptagelse.
SP 6 Complete: genopretter hormonbalancen, regulerer appetit og sukkertrang.
Der er utrolig mange flere forskellige plastre, såvel til stress, betændelse og ubalance i kroppen.
Til at afprøve plastrene var der 3 damer, som stillede sig til rådighed, for at se om de hjalp på deres skavanker. Der var to med dårlig skulder og en med springfinger. Samtidig med, at de fik plastrene på, skulle de drikke en masse vand.
Der var lidt effekt af plastrene, men det er klart at en gang bestemt ikke er nok. Det skal bruges over en længere periode.
Efter et fint foredrag blev der serveret kaffe og pålægsmadder samt en dejlig lagkage.
Der var noget at tænke på - kunne LifeWave måske hjælpe til en bedre livskvalitet?
Bag Vendsyssel teater
Den 26. september 2017 var 58 aktive kvinder på bustur til Hjørring for at gå bag om Vendsyssel Teater. Vi blev godt modtaget af en veloplagt Pia Mourier, der er eventkoordinater på teatret. Pia fortalte historien bag det nye teater – det er det første nye teater der er blevet bygget i Danmark i 100 år. Derefter blev vi delt i to hold – det ene med Pia som guide og det andet hold havde også en fantastisk guide – Kathrine. Begge var meget vidende om teatret og fortalte rigtig godt og underholdende.
Vi blev guidet gennem hele teatret og vi så den sorte boks (øve salen), koncertsalen og den store sal med den runde scene. De enkelte sale er bygget som selvstændige huse inden i det store teaterhus, for at undgå støj og andre påvirkninger salene imellem. Rigtig genialt.
Vi var også en tur omkring værkstedet og skrædderstuen og endelig så vi også en af garderoberne, hvor skuespillerne klæder om.
Undervejs fik vi fortalt om livet i huset, hvor især brugen af foyeren er helt speciel. Alle er velkomne i teatret og vi kunne se mange unge mennesker, som sad rundt omkring i møblerne og hyggede eller lavede lektier. Mange kom også inden for hvis de havde lidt ophold, mens de ventede på en bus. Huset og cafeen er åbent hver dag fra 10.00 og til 22.00. Møblerne i huset er alle af danske designere, bl.a. har Werner Panton designet det store sofaarrangement på balkonen, og det blev straks benyttet til en velfortjent pause.
Besøget endte med kaffe og kage i cafeen Hos Uffe og derefter ventede halvanden time med shopping i Hjørrings butikker inden turen igen gik mod Sæby. En rigtig dejlig dag med masser af oplevelser.
Mandag den 28. august var Aktive kvinder på deres årlige sensommer tur.
94 damer mødte kl. 8.30 op på Sæby rutebilstatioen, hvor Ole kom med to busser, nu var det bare med at komme først ind og få de bedste pladser, men der var plads til alle. Vejret havde vi bestilt til dagen, der var flot solskin og tørvejr.
Det gik rask nedad til rastepladsen Himmerland, der ligger på den anden side af Aalborg. Aktive kvinder serverede kaffe og smurte rundstykker og selvfølgelig " En lille en" til at vågne på.
Det var en dejlig køretur ned igennem landskabet til Ry og videre til Himmelbjerget, hvor vi havde en god pause. Dem der kunne og havde lyst gik op på selve Himmelbjerget, der er 147 meter højt, hvorfra der er en flot udsigt over søerne.
Efter pausen gik det mod Silkeborg. Vi havde lejet turbåden "Mågen" til sejlads på Silkeborg søerne. Vel ankommet om bord, serverede vi medbragte madpakker fra Meny i Sæby, samt en øl eller vand dertil. Nu ventede der os en dejlig sejltur, hvor guiden fortalte om det ene flotte hus efter det andet der ligger langs med vandet. Det er de riges paradis, vi fik bl. a. også set Dyne Larsens villa, og hans søn som de kalder for Underdynen. Sønnen havde ikke mindre en to huse. Efter to timers sejltur, var det tid at lægge til kaj igen.
Derefter kørte vi tværs over, forbi Viborg - Trend og til Løgstør, hvor vi spiste vores aftensmad på Løgstør Parkhotel. Efter en dag med snak og oplevelser var vi i Sæby omkring kl. 20.30.
Efteråret 2017
Tirsdag den 15. August begyndte Aktive Kvinder på deres nye program for efteråret 2017.
Vi skulle besøge Bangsbo Botaniske have. Der var fælleskørsel fra Sæby rutebilstation kl. 18, og 30 damer trodsede det regnfulde vejr.
Herluf Johansen tog os med på en spændende vandring, hvor han fortalte om det store frivillige arbejde der er i den Botaniske have. Der er lavet mange forskellige bede med spændende planter, deraf nogle som kun findes i haven. Herlufs store viden - såvel om planter, deres oprindelse skinnede meget igennem. Særlig spaltebedet er deres stolthed. Stenene er hentet i Tjekkiet, såvel som det var en Tjekke der var med til at anlægge spaltebedet, spændende at høre og se, hvordan planter kan gro på ingenting.
Vi sluttede turen af rundvisningen på plænen, hvor Agnete Brittasius havde udstillet så mange af hendes flotte værker.
Efter turen trængte vi til noget kaffe. Den drak vi på Wilmas cafeteria i Vangen, hvor til der blev serveret en rullepølse mad og småkager. En god begyndelse på efterårets program.
Det næste der sker i Aktive kvinder er vores udflugt den 28. august til Silkeborg hvor der også er en sejltur. Der er endnu nogle ledige pladser. Sidste tilmelding er 21. august.
Torsdag den 8. juni havde Aktive kvinder sidste tur i forårsprogrammet 2017.
Der mødte ca. 35 damer op på rutebilstatioen, hvor der var fælleskørsel til smykke firmaet Gade og Juul i Vodskov.
Malene Gade bød velkommen i deres showroom og fortalte om dem selv, og hvordan de er nået dertil, hvor de er i dag.
Det hele begyndte i 2009. Henriette Juul og Malene Gade, er oprindelig pædagoger. Efter et kursus, hvor de sad og lavede kæder, kom der mange bestillinger, derefter tog det rigtig fart. I dag er der 12 fast ansatte. Smykkerne sælges dels fortrinsvis ved homeparties, men kan også købes via deres Webshop.
Deres smykker er lavet i allergivenlige materialer - såsom læder, kirurgisk stål og perler, ting der kan mikses på mange forskellige måde. Priserne er overkommelige fra 70 op til 500 kr.
Der var livlig prøvning og handel med de forskellige smykker, der var også nogle lækre tørklæder, hvor vi fik vist mange nye måder at binde dem på.
Aktive kvinder var vært ved kaffe og kage.
Aktive kvinder siger tak for god opbakning til vores arrangementer og på et godt gensyn til efteråret.
Tur til København - Korsbæk - Nordisk Film. 17.05 - 19.05. 2017 med Nilles Busrejser.
Vi var 48 pers. fra Sæby, der var flere der tog mand / ven med.
Vi Spiste morgencomplet på Hedensted Sognegård.
Kørte over Storebæltsbroen, havde en Guidet rundtur inden vi ankom til vores hotel Wakeup Copenhagen, Borgergade.
Hotellet lå centralt ved Kongens Nytorv.
Vi var på egen hånd resten af dagen, hvor vi var i Tivoli og spiste til aften.
Den 18 /5 om formiddagen kørte vi til Dyrehavsbakkens og Korsbæk. Her blev vi delt i 2 hold til en guidet rundvisning i en tro kopi af Korsbæk. Vi gik i Algade, var på besøg i Varnæs` dagligstue. Vi så Lauras køkken, hilste på hunden Kvik og grisehandler Larsen, hilste på Laura og Agnes, Damernes Magasin. m.m. Vi så også overlærer Andersen, dér blev lukket ud på terrassen.
Udenfor Restauration Post gården, mødte vi Hr. Varnæs og Maud, her skulle vi spise frokost, hvor overtjener Olsen styrede restauranten, med sikker hånd.
Hr. Varnæs og Fru Varnæs gik rundt og snakkede med gæsterne.
Der var underholdning/ sang ved konsulinde Holm. Vi blev nævnt Aktive kvinder / husmoderforening. God mad og god underholdning. Der er 9 skuespiller ansat, spiller 4 forskellige roller. Stor oplevelse at se Korsbæk.
Vi var på egen hånd på Bakken til kl. 16.00. på hjemturen så vi flere seværdigheder.
Vi var på egen hånd fra kl. 17.00, vi var flere der valgte at gå på Nyhavn for at spise til aften. Flot sommeraften.
Fredag 19 /5 kørte vi til Nordisk Film, her blev vi delt op i 2 hold til guidet rundvisning. Her så vi hvordan film blev optaget, tv-optagelser.Vi husker alle Lykkehjulet. Der var plancher fra Olsenbanden, Huset på Christianshavn,m.m.
Balletten Svanerne, som vores Kongelig Højhed Dronning Magrethe havde lavet kostumer til. Vi så Dronningens rygekupe stå udenfor, stadig bevaret. Der er ansat 600 pers. + der er mange der arbejder frilands på nye projekter. Det var en stor oplevelse, god afslutning på vores tur til Korsbæk.
Vi kørte videre til Hedensted Sognegård hvor vi spiste til aften.- Det har været en vellykket tur , alle var tilfreds. God chauffør og guide. Tak til alle.
Fabriksbesøg hos RAIS i Vangen 26 april kl.19.00.
Vi blev budt velkommen af fabrikschef Anders Kajgaard,der fortalte om fabrikkens historie. Herefter blev vi delt op i 2 hold, spændende rundvisning på hele fabrikken, hvor vi bl.a. så 5 svejserobotter, nogle i funktion.
Tilslut så vi alle de flotte brændeovne i deres Demolokale. Rais har de bedste kvalitets brændeovne i hele verden. Prisen er fra 10.000 - 70.000 kr.
Fabrikken er på 11.000.kvadrm. Der er 70 der arbejder i fabrikken og 20 funktionærer.
Alle arbejder flextid 37 timer. 47 mødte op denne aften, mange mænd deltog.
Vi sluttede af med kaffe/kage, der blev stillet mange spørgsmål, efter en spændende og gæstfri aften.
Vi sluttede først kl. 22.00
Torsdag den 30. marts mødte 156 op i Sæby Fritidscenter.
Aktive kvinder var heldige, at have fået forbindelse til Rita Knudsen.
Mange husker nok serien i fjernsynet - "Da Aage blev væk" og her den 9. marts, hvor udsendelsen: "Aages sidste dans" blev sendt.
Rita og Aage mødtes i en sen alder og blev stormende forelskede, efter et stykke tid flyttede de sammen i Gl. Ry. Aage var gymnasielærer, men blev sygemeldt i en periode, man troede det var på grund af stress.
Det var ikke stress. Der var nogle ting som Rita fandt lidt mærkelig, Aage kunne finde på at spørge efter, hvis de var ude at køre: Hvor er 2 gear. Der kom flere ting hen ad vejen som Rita synes var lidt mærkelige. Ritha var bange for det kunne være en hjernetumor.
I forbindelse med en forestående rejse til Australien for at besøge Ritas datter blev Aage undersøgt for om det var en hjernetumor, hvis det var måtte Aage ikke flyve.
Efter videre undersøgelser fik de endelig en diagnose: Aage havde fået alzheimer i en alder af 56 år.
Rita fortalte meget levende om hvad Aage kunne - og hvad han ikke kunne. De forsøgte at få det bedste ud af hverdagen. Rita og Aage blev enige om, at et tv hold måtte følge dem, for at fortælle noget mere om Alzheimer og dens følger. Tv holdet fulgte dem i 5 år.
Aage blev dårligere og dårligere, til sidst må Rita tage den svære beslutning at følge Aage på plejehjem.
Ritas dårlige samvittighed, dels over for Aage, dels over for Aages 2 piger og hans familie. Ritas kamp for at holde Aages gejst oppe - og ikke mindst hendes egen, hvor svært det var mange gange at være glad når hun besøgte Aage. Rita gik selv ned med en slags stress, hvor hun i den periode ikke besøgte Aage så meget, da hun ikke måtte køre bil i et år.
Rita har været hårdt ramt. Hun fandt sin første mand død i en alder af 48 år. Rita stod alene tilbage med 2 små piger. kun 46 år gammel. Ritas fortælling om mødet med Aage, deres store forelskelse, deres giftermål, og ikke mindst Aages sygdom og hvad der fulgte med, var en rørende fortælling, der greb os alle. Rita viste sig som en stærk kvinde.
Aage døde i juli 2016, Rita var hos ham til det sidste.
Onsdag den 8. marts, havde Aktive kvinder igen deres forårs modeshow.
194 damer og en enkelt herre mødte glade op på Hotel Viking, nu var det tid at se det dress man skulle klæde sig i til foråret. Der var igen 15 forretninger 13 fra Sæby og 2 fra Frederikshavn der var repræsenteret.
Det var lyse farver, såvel i jakker - bukser og trøjer der blev vist til damerne, men den blå farve var også rigt repræsenteret dette forår. Der var også mange lette kjoler. I strik var der flotte trøjer, sjaler og kjoler.
Herrerne var også rigtig smarte såvel i skjorte, sweaters og jakke, der var også fine jakkesæt.
Der var sandaler, ballerinasko, men sneakers er rigtig fremme igen i år. Hvis man bruger briller var der et rigt udvalg. De små drenge og pige var rigtig i hopla i deres smarte tøj.
Badenymferne fra Spar dame i Frederikshavn tog igen kegler i flotte BH. sæt og badetøj.
Frisør Jette ordnede mannequinernes hår. Ina Fabricius fra Hotel Viking lagde en let make up.
Musikken blev igen leveret af Brunø og datter. De forstår at skrue op og ned for musikken på de rigtige tidspunkter.
Som konference havde vi igen været heldige at få Hans Ole Kalhøj, der med sit kendskab til tøj - på en fin måde guider os igennem aftenen. Lidt vits og små finurligheder kom der også ind imellem.
Den lette anretning var et dejligt stjerneskud, derefter kaffe med muffins. Hotel Viking har en meget god evne til at alt klappe som det skal med så mange mennesker.
Næste arrangement i Aktive kvinder er torsdag den 30. marts, hvor Ritha kommer og fortæller om "Aage der blev væk." Rettelse: Det er i Fritidscentret i stedet for i Manegen. Velkommen.
Torsdag den 2. marts, mødte 58 damer op på busstationen i Sæby.
Turen gik til Aalborg for at se Food College, det man i gamle dage kaldte Kokkeskolen.
Faglærer Henning Jensen Højgård bød " De Attraktive Kvinder" fra Sæby velkommen. Fire elever viste os rundt på i de forskellige afdelinger.
Der er ca. 12 fag inden for restaurationsbranchen: tjenere, kokke, bagere, catering, slagtere og mange flere.
Eleverne går der i et halvt år for at snuse til de forskellige fag, derefter kan de så vælge, hvilket af fagene der kunne have interesse for dem.
Efter endt rundvisning blev vi inviteret til deres restauration. Der var dækket fine borde med flotte blomsterdekorationer, alt sammen udført af eleverne, selvfølgelig med bistand fra en faglærer. Vi fik serveret en 3 retters menu med hvid - og rød vin. Der var også trykt specielle etiketter til vinflaskerne med Aktive kvinder, Sæby. Jo, der var stil over det, vi følte os velkommen.
Tjener eleverne skulle prøve for første gang at servere og skænke vin, såvel som det var kokkeelever der havde lavet maden. De klarede det rigtig flot.
Efter endt besøg på Food College kørte bussen ind til Nytorv, hvor damerne kunne shoppe i et par timer inden vi vendte næsen mod Sæby igen.
Aktive kvinders pigeaften fredag den 10. februar i Musikhuset.
66 glade damer mødte op til en festlig aften, hvor vi begyndte med en lækker buffet fra Frøken Madsen.
Der var 2 forretter, der var taget hensyn til alle, idet der var både fisk og kyllingebryst. Det samme gentog sig i hovedretten, hvor der var såvel okse som svinekød. Til slut var der oste og kage.
Der var godt gang i drikkevarerne. Aktive kvinder var vært ved det første glas vin.
Efter spisningen kom " De småborgerlige" fra Dronninglund. Nu kom vi alle rigtig i stemning. Først spillede musikanterne et potpourri over gårdmusik. Harmonikaerne kom godt i gang. Der var ikke et øje tørt da de på sav spillede. "Jeg er "sigøjner." Vi hørte bl. a. også sne valsen på lirekassen.
Efter kaffen kom Birthe på scenen dels med ældre, men også nye sange. Hun sang om, hvordan man kan få børn i en meget moden alder, mændene optrådte med bast skørter. Jo, der var gang i lattermusklerne. Omkring kl. 22:30 var det slut. Der var stående applaus til sidst. Derfor fik vi ekstra nummeret:" Pas på den knald røde gummibåd."
Desværre var der mange på venteliste, men Musikhuset må kun have 70 personer.
Så husk: Først til mølle princippet.
Starter året 2017
Søndag den 15. januar fra kl. 1400 til 1600 i Manegen.
Havde vi besøg af, musiker, foredragsholder og eventyrfortæller Peter Søvad fra Aalborg.
Peter Søvad fortalte levende om John Mogensens sange og der blev vist lysbilleder fra
John Mogensens liv.
Peter Søvad spillede på flygel og vi sang mange af John Mogensens kendte sange.
Vi sang bl.a. "Der er noget galt i Danmark”. Og "Så længe jeg lever".
Sangene blev vist på det store lærred.
John Mogensen døde i 1977 kun 49 år!
Det var en vellykket og hyggelig eftermiddag
Vi var 65 personer.