Humanitære formål

Som medlem af Aktive Kvinder, Sæby er du med til økonomisk at støtte humanitære formål.

Vi støtter disse 4 organisationer:

Kræftramte børn - familier med kræftramte børn

Kræftramte børn og deres familier er i lange perioder isolerede fra omverden på grund af sygdommen og svækket immunforsvar. Vores donation er med til, at der for børnene og deres familier kan arrangeres ture, udflugter, aktivitetter m.m.

Desuden bliver støttemidlerne også anvendt til forskning i kræftsygdomme for børn og unge.

Læs mere www.fmkb.dk

Hospitalklovnene

Hospitalklovnene har primært det formål at skabe glæde på danske hospitaler. Humor, fantasi og nærvær er mottoet.

Glæde og humor har stor indvirkning på den indre helbredskraft og på immunforsvaret, derfor har  hospitalklovnearbejdet sådan en stor virkning på både kort og lang sigt.

I region Nordjylland er der tilknyttet hospitalklovne på sygehusene i Hjørring og Aalborg.

Læs mere www.danskehospitalklovne.dk

Julemærkethjemmet i hobro

Julemærkehjemmet i Hobro tager imod børn i alderen 6 - 14 år med trivselsproblemer, det kan være både psykiske og fysiske. Børnene får her hjælp til at bryde en ond cirkel.

Der er ialt 4 julemærkehjem i Danmark - Hobro, Kruså, Ølsted og Skælskør.

Læs mere www.julemaerket.dk

Ønskefonden-

”make-a-wish ønskefonden”

Ønskefonden opfylder ønsker for børn mellem 3 og 18 år i Danmark og som har en livstruende sygdom.

Ønskefonden har ønsket om at skabe håb, styrke, og glæde for de ramte børn samt deres familier. Ønskerne kan variere i det uendelige.

læs mere www.oenskefonden.dk

Alle 4 humanitære foreninger er dybt afhængige af donationer de modtager.