Fotoalbum

1. November 2018 havde Hyggeklubben sit 50 års jubilæum, det blev holdt i Musikhuset Skolegade.

Lidt af Hyggeklubbens historie.

Ved et bestyrelsesmøde i Volstrup husmoderforening d. 22. oktober 1968 kom daværende formand Sinne Christiansen med en ide til at starte en underholdnings og hobby eftermiddag på Volstrup skole. Det blev sammen med hele bestyrelsen vedtaget. Første møde blev holdt den 29. oktober med 13 deltagere, det gik lidt sløjt i begyndelsen, men efterhånden var man engang oppe på 70. Møderne forsatte på Volstrup skole indtil 2007 da skolen lukkede. Siden er møderne blevet holdt i Musikhuset i Skolegade, der ligger dejligt centralt midt i byen.

I dag hedder husmoderforeningen Aktive kvinder med Karen Drastrup  som formand siden år 2000. Foreningen har i dag ca. 385 medlemmer.

Hyggeklubben er en afdeling under Aktive kvinder, med Edel Jensen som formand, derud over er Tove  Jensen og Grethe Christensen faste i forbindelse med møderne, ligesom den øvrige bestyrelse hjælper til.

Man behøver ikke være medlem af aktive kvinder for at komme i Hyggeklubben, alle er velkomne. Der er møde hver anden torsdag fra september til maj. I dag er der ca. 45 - 55 deltagere pr. gang. Der er foredrag - musik og sang. Kaffen og det hjemmebagte brød og en god snak er nu heller ikke af vejen.

Regn og sne er ingen forhindring for at komme i Hyggeklubben det vidner vognparken om der kan nemt være omkring 15 - 20 rollatorer parkeret ved Musikhuset. Det er dejligt vi også ser flere nye, mændene er også ved at komme med.

Ved jubilæumet blev der holdt fest i Musikhuset, der var 73 tilmeldte. Efter formandens velkomst og en stor tak til Aktive kvinder for deres donation til hjælp ved festen. Der blev nu serveret en 3 retters menu med vine, sange og underholdning ved Asta. En overraskelse var der også. Hyggeklubben fik besøg af "Dronningen" som kom og holdt fest talen. Der var medalje overrækkelse som blev foretaget af  Dronningen og formand Karen Drastrup fra Aktive kvinder.

 Efter endt tale og overrækkelse forvandlede dronningen sig til en revy sangerinde hvor der blev underholdt med festlige sange. Til slut blev der delt blomster ud til gæsterne til tonerne af "Køb blomster køb blomster."

Ingrid Nielsen fra kultur pigerne holdt tale og overrakte formanden en dirigentklokke med inskription.

Som afslutning fik vi  kaffe og der var et stort ta`selv  med islagkager og flere forskell  ige slags kager.  Et  festligt og fornøjeligt 50 års jubilæum.